Mobning

For noget tid siden var det ”ugen mod mobning”. Der har også været en speciel ”lærernes dag”. Der findes mange specielle dage, men jeg overser de fleste. Men ”lærernes dag” og ”ugen mod mobning” har en speciel betydning for mig.

Når ens egen datter bliver ignoreret og holdt udenfor i skolen, gør det utrolig meget med en. Selvom det er flere år siden, har det stadig indflydelse på mit liv i dag. Dengang, for syv år siden, var min datter en genert og usikker pige på 9 år. Smuk, klog og ikke anderledes i forhold til udsende eller væremåde. Men en pige med bekymringer. Bekymringer der ytrede sig i mavepine og soveproblemer. Da vi fandt ud af, at grunden til alt det, var stress og problemer i klassen, havde det allerede stået på i alt for lang tid. Det gør ondt at se sit barn være ked af det. Det gør ondt, når andre afviser dit kostbare og elskede barn. I bogen ”bristet boble” fortæller jeg om hvordan vi har oplevet det, om hvordan vi forsøgte afmosfæren i klassen til at bøje, og om hvordan vi har prøvet på at stoppe problemet.

"Pigerne har en fantastisk aften. De snakker til langt ud på natten og det er superhyggeligt. Da de bliver hentet den følgende morgen, siger forældrene at de synes det er en god ide, sådan et pyjamasparty. De ser at pigerne har hygget sig. De ved allesammen at der er mange problemer mellem dem. Det er godt de får nogle positive erfaringer sammen, siger en af forældrene. Det er rigtigt. En anden forælder roser os også, denne klasse har brug for et skub i den gode retning. Dejligt at I har taget dette

initiativ. Jeg svarer at Anne ikke altid har haft det godt i klassen, men jeg er glad for at det går bedre. Desværre ved jeg ikke bedre...."

Det var kun starten. Her havde jeg endnu mod på sagen. Men jeg var naiv og idealistisk.

I dag er man meget opmærksom på konsekvenserne af mobning. Heldigvis, for der er desværre stadigvæk en lang vej at gå. Bevisthed er kun begyndelsen. Da der i fjernsynet var et program om mobning, hvor man med et skjult kamera filmede, hvordan en dreng blev mobbet, var der meget kritik. Skolerene, men især de pårørende forældre af de mobbende børn, protesterede. Det er selvfølgelig rigtig synd for børnene at blive konfronteret med deres egen opførsel i gruppen. Lige pludselig var der beviser, og ingen vej udenom. Så kan man virkelig se, hvad der sker. Mens alle var chokeret over de konfronterende optagelserne, da det næsten altid viser sig at være langt værre end der er mistanke om, forsvarede forældrene på deres privatliv.

Også i den amerikanske dokumentarfilm Bully kan man se, hvordan en dreng bliver truet og mobbet hver eneste dag. Det er en rørende dokumentar. Imens vi ser videoer, bliver der gjort alt muligt, for at undgå at behøve at tage ansvar. Der er til at græde over om hvordan man prøver at nedtone problemet.

Vi har også oplevet det. Forældre, som gerne vil gøre noget ved problemet fælles, som et general problem, uden selv at tage ansvar. Der er ingen der kan lide at se sine egne fejl i øjnene, men nogle gange er det nødvendig at tage ansvar, for at løse problemet. At kaste bolden i den skjulte rangorden i en gruppe. At samle mod.

Lærerens indflydelse er derved meget vigtig. Vores datter var uheldig med en venlig, men svag lærer. På den måde kunne mobningen fortsætte. Men der er også lærere, der tør at tage skridtet. På ”lærernes dag” får de lærere, der tør at gøre en forskel, i mine egne tanker et diplom for deres indsats. En smukt diplom med glimt og glitter. De lærere, der tør at gøre en forskel for mine og andres børn, er nemlig guld værd.

Jeg har valgt også at skrive om mobbeproblemet i min bog, fordi mobning først stopper, når vi tør at tage tyren ved hornene.