Men så gik det galt

Vores år i Danmark har sat sine mærker. De første år fløj forbi. Vi havde meget at lave, men det var også godt. Vi har oplevet mange nye og sjove ting. Gården var langt fra perfekt, det var med det samme også den store udfordring. Vi fik børn. Vi fik nye venner. Vi fik et hjem.

Før man ved det er årene gået, og man er ældre.

De sidste par år er der sket mange ting. For mange. Men livet gik videre. Det var ligesom et tog, som vi ikke længere kunne stoppe. Vi havde nok at se til. Men det var også godt, sådan holdt vi hovedet koldt. Troede vi.

Men så gik det galt. Der kom et tidspunkt hvor alt lå stille. At det ikke virkede længere, brudt.

”Luuk tager flere gange til lægen og beder om hjælp, han føler sig syg. Jeg tager med, siger det ikke går sådan, hjælp os. Jeg håber de indlægger ham, jeg er rådløs, for der må være noget galt et eller andet sted, det er nemt at se. Han fejler ellers aldrig noget. Men lægen siger at hans krop er udmattet, han skal stoppe med alt arbejde. Når man for længe overskrider sine grænser, opstår der kropslige symptomer, det er normalt ved en burnout. En burnout? Luuk har en burnout?”

 

’Bristet boble’ startede som en slags dagbog for mig. At skrive virker som en terapi for mig. Ordene og sætningerne blev ved med at komme. Min historie om starten og konsekvenserne af en burnout, spejler sig op af et meget større problem her i Danmark. Og netop dét er årsagen til at jeg har besluttet at dele min historie.